Overview
Client Leader, MNC – Copenhagen, Denmark
Client Leader til Multinational Clients (Commercial Risk)
Motiveres du af at skabe resultater sammen med både kunder og kolleger for nogle af Danmarks største virksomheder? Brænder du for Commercial Risk (skadesforsikringer) og komplekse internationale forsikringsprogrammer – og har du lyst til gradvist at udvide dit perspektiv til også at omfatte Human Capital (pension, global benefits, assessment)? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Client Leader til Multinational‑segmentet.
Du får base på vores kontor i København eller Kolding og arbejder i en hybrid hverdag, hvor vi kombinerer fleksibilitet med et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
Din rolle – strategisk kundeansvarlig og trusted advisor
Som Client Leader får du det overordnede ansvar for en portefølje af multinationale kunder med en global omsætning på over 500 mio. EUR. Din primære tyngde ligger i Commercial Risk, hvor du:
- er kundens primære strategiske kontaktperson på tværs af deres globale skadesforsikringsprogrammer
- sikrer en klar og gennemarbejdet kundeplan med fokus på både beskyttelse og udvikling af samarbejdet
- er sparringspartner for beslutningstagere – ofte på CFO‑, risk‑ og topledelsesniveau
Du samler trådene mellem kunden og Aons tværfaglige team og er en nøgleperson i at omsætte vores kompetencer til konkrete resultater på tværs af lande.
Dine primære arbejdsopgaver
Kundeansvar og rådgivning inden for Commercial Risk
I rollen som Client Leader er dit primære fokus at sikre et stærkt og professionelt samarbejde med dine multinationale kunder inden for Commercial Risk:
- Opbygger, vedligeholder og udvikler stærke relationer til din portefølje af multinationale kunder
- Sætter dig grundigt ind i kundernes forretning, risikoprofil og internationale struktur og omsætter det til anbefalinger om programstruktur og dækninger
- Forbereder og afholder status‑, fornyelses‑ og strategimøder, herunder præsentation af analyser, løsningsforslag og fornyelsesstrategier
Orkestrering af Aon United-teamet og udvikling af samarbejdet
Du har en central koordinerende rolle, hvor du samler Aons kompetencer omkring kunden og driver samarbejdet fremad:
- Koordinerer det interne Aon‑team omkring kunden – lokalt og globalt – og sikrer, at de rette specialister involveres på rette tidspunkt
- Sikrer fremdrift på aftalte initiativer, projekter og udbud samt overblik over pipeline, fornyelser og eventuelle jeopardy‑sager
- Identificerer og driver nye forretningsmuligheder (whitespace) på tværs af Commercial Risk‑løsninger
Gradvis udvidelse mod Human Capital
Samtidig får du en vigtig opgave i at åbne døren for et bredere samarbejde, hvor også Human Capital bliver en naturlig del af dialogen:
- Afdækker, hvor kunden har aktuelle eller kommende behov inden for Human Capital (f.eks. pension, benefits, people‑risici)
- Involverer Aons Human Capital‑kolleger i relevante dialoger og projekter hos kunden
- Opbygger egen forståelse af Human Capital‑området gennem konkrete kundeopgaver og intern sparring
Din profil – stærk Commercial Risk-profil med lyst til at udvide dit ansvar
Du er en erfaren rådgiver og forhandler inden for erhvervsskadeforsikring, som trives med at tage det samlede ansvar for komplekse kunderelationer. Vi forestiller os, at du:
- har solid erfaring som forsikringsmægler eller erhvervsassurandør med ansvar for større erhvervskunder – gerne med internationale aktiviteter
- er vant til dialog og forhandling på ledelses‑ og topledelsesniveau og kan udfordre eksisterende løsninger på en konstruktiv måde
- arbejder struktureret, tager naturligt ejerskab for både relation, program og interne processer – og har lyst til at udvikle dig i retning af et bredere, mere helhedsorienteret kundeansvar.
Erfaring med Human Capital er ikke et krav, men du skal have mod på og lyst til at lære området at kende og bringe relevante kolleger i spil. Flydende dansk og engelsk i skrift og tale er en forudsætning for rollen.
Bliv en del af et stærkt fagligt og internationalt miljø
Du bliver en del af vores Multinational‑team i Commercial Risk Solutions, hvor erfarne kolleger rådgiver nogle af Danmarks største virksomheder om forsikring og risikostyring. Du får tæt samarbejde med specialister og ledere på tværs af Aon – både i Danmark og internationalt – og adgang til global best practice, værktøjer og data.
Hos Aon får du:
- en central rolle med ansvar for nogle af vores mest komplekse og internationale kunder
- direkte indflydelse på kommerciel udvikling og kundeoplevelse i Multinational‑segmentet
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling, herunder opbygning af viden inden for Human Capital
- fleksible rammer, herunder hybridarbejde, og en uformel og kollegial omgangstone i en international organisation med høj faglighed
Er du klar til næste skridt?
Hos Aon tror vi på, at mangfoldighed, inklusion og gensidig respekt skaber de bedste resultater – både for kunder og medarbejdere. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset baggrund.
Hvis du kan se dig selv i rollen som Client Leader til Multinational Clients, glæder vi os til at høre fra dig. Vi holder samtaler løbende og opfordrer dig til at uploade dit motiverede CV snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kaspar Larsen, Deputy CEO & CCO, på mobil 2139 0248 eller kaspar.larsen@aon.dk
Om Aon
Aon plc (NYSE: AON) har til formål at udforme grundlaget for bedre beslutninger – med henblik på at beskytte og berige livet for mennesker over hele verden. Via handlingsorienteret analytisk indsigt, globalt integreret ekspertise, hvad angår risikovillig kapital og menneskelig kapital, samt løsninger, der er relevante på lokalt plan giver vores kolleger i mere end 120 lande og jurisdiktioner vores kunder den nødvendige klarhed og tillid til at træffe bedre beslutninger, hvad angår risici og medarbejdere – beslutninger, der medvirker til at beskytte og vækste deres virksomheder. I Danmark er vi 180 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Kolding og Århus.
#LI-MT1
2578826
IMPORTANT: Before applying for this role, please make sure you have the right to work in the country where the role is based. Unless it clearly stipulates within in the job advert above that the hiring company is looking to or able to sponsor applicants it is deemed that the hiring employer will only consider applications from those able to comply with and work in the country where the role is based.













