Overview

Teamleder for forsikringsmæglerassistenter – Copenhagen, Denmark 

Teamleder til Aons forsikringsmæglerassistenter

Er du klar til at tage næste skridt som leder – eller til at bruge din erfaring til at skabe endnu bedre resultater sammen med dit team?

Vi søger en ambitiøs og tilstedeværende teamleder til vores mæglerassistenter som servicerer vores mellemstore og større erhvervskunder med deres skadesforsikringer. Vores nye teamleder kommer til at have base i enten Kolding eller København og stillingen er med tiltrædelse tidligst den 1. september 2026.

 

Din rolle

Som Teamleder bliver du omdrejningspunktet mellem ledelse, kolleger og kunder. Det betyder at du:

  • Sikrer, at nye systemer, processer og strategier bliver implementeret, forankret og fungerer i praksis
  • Er tæt på dine medarbejdere i dagligdagen, sætter klar retning og sørger for, at de har de rette ressourcer og rammer til at løse opgaverne effektivt
  • Sikrer en stabil, effektiv og korrekt drift – og driver løbende forbedringer af måden, vi arbejder på
  • Bidrager direkte til høj kundetilfredshed og understøtter vores fortsatte vækst

Du bliver en del af Aon Business Service (ABS), vores nordiske samarbejde omkring Commercial Risk (skadeforsikring). I Danmark arbejder vi med både standardiserede og skræddersyede løsninger til danske virksomheder, og du vil have et tæt samarbejde med forsikringsmæglere, mæglerassistenter, sælgere og specialister i et miljø, hvor man hjælper hinanden og spiller hinanden dygtigere.

Vores mæglerassistenter holder til i både Kolding og Nordhavn, og du skal derfor være parat til en vis rejseaktivitet mellem kontorerne. Som teamleder forventer vi, at du:

  • Er synlig og tilgængelig for begge teams – både fysisk og i din kommunikation
  • Sikrer løbende faglig og personlig sparring
  • Skaber en oplevelse af ét samlet team på tværs af lokationer

Vi har fokus på at udvikle og forenkle vores arbejdsgange, processer og systemer. Det giver dig en central rolle i at gøre nye tiltag konkrete og anvendelige i hverdagen. Samtidig er kundekontakt og service stadig omdrejningspunktet – og det forventer vores kunder, at vi bliver ved med at levere på.

 

Dine ansvarsområder som Client Service Teamleder:

  • Have det daglige personaleansvar for mæglerassistenterne i teamet, herunder 1:1-samtaler, trivsel, udvikling og opfølgning på mål
  • Sikre en effektiv planlægning, prioritering og fordeling af opgaver i teamet, så deadlines og servicemål bliver nået
  • Understøtte implementering og forankring af nye systemer, arbejdsgange og processer herunder omlægning af opgaver til vores servicecenter i Krakow
  • Følge op på kvalitet, effektivitet og compliance og løbende identificere og drive forbedringsmuligheder
  • Være ”first point of contact” for teamet i forhold til komplekse sager, ressourceudfordringer og samarbejde på tværs
  • Bidrage til et positivt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor videndeling, læring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen
  • Samarbejde tæt med øvrige kollegaer, teamledere, forsikringsmæglere og specialister om at sikre en ensartet og professionel kundeoplevelse
  • Rapportere til din leder og deltage aktivt i dialogen om kapacitet, performance og udvikling af området

 

Dine kvalifikationer

  • Forsikringsmæssig baggrund, gerne suppleret med relevant IDD-uddannelse
  • Erfaring med erhvervsforsikringer og som forsikringsmæglerassistent
  • Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Fortrolig med at arbejde i Microsoft Office‑pakken og øvrige relevante systemer
  • Gerne erfaring fra en tilsvarende rolle i et mæglerhus eller i et forsikringsselskab

 

Dine personlige egenskaber

  • Du arbejder struktureret, fokuseret og effektivt
  • Du er selvkørende, men trives også med at samarbejde på tværs af roller og afdelinger og bidrager med høj professionalisme
  • Du er løsningsorienteret, tålmodig, pålidelig og har et stærkt servicegen
  • Du er omstillingsparat og fleksibel og kan skifte spor, når der opstår nye behov eller muligheder – og har mod på at prøve nye tilgange
  • Du har gode sociale evner og prioriterer relationer til dine medarbejdere og kolleger højt – du er med til at sætte tonen for et positivt arbejdsmiljø
  • Du forstår og respekterer teamlederrollen og agerer loyalt og professionelt i samarbejdet med ledelsen, samtidig med at du står stærkt på teamets trivsel

 

Hvad vi tilbyder

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pensionsordning, sundhedsforsikring og tandforsikring samt løbende faglig og personlig udvikling. Der er mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.

Vi lægger vægt på høj medarbejdertilfredshed, og individuel udvikling i en sund og dynamisk virksomhedskultur. Derudover tilbyder vi to årlige, fastlagte ”Global Wellbeing Days”, hvor du som ansat i Aon får fri til at fokusere på dig selv og din trivsel.

 

Ansøgning

Upload gerne dit CV og ansøgning snarest muligt. Vi tager kun imod ansøgninger via vores ansøgningsportal. Stillingen er med tiltrædelse tidligst den 1. september 2026, men vi afholder løbende samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Client Service Leader, Camilla Jensen på mobil 2812 4718 eller camilla.jensen@aon.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Om Aon

Aon plc (NYSE: AON) har til formål at udforme grundlaget for bedre beslutninger – med henblik på at beskytte og berige livet for mennesker over hele verden. Via handlingsorienteret analytisk indsigt, globalt integreret ekspertise, hvad angår risikovillig kapital og menneskelig kapital, samt løsninger, der er relevante på lokalt plan giver vores kolleger i mere end 120 lande og jurisdiktioner vores kunder den nødvendige klarhed og tillid til at træffe bedre beslutninger, hvad angår risici og medarbejdere – beslutninger, der medvirker til at beskytte og vækste deres virksomheder. I Danmark er vi 180 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Kolding og Århus.

 

#LI-MT1

2578004 

Before you apply -
Register now and turn on alerts for jobs like this!

  • To apply for this position, receive job notifications and manage your applications, click "Register with Diversity Jobs Group".
  • To apply for this position without registering, click "Apply with Customer".

By registering you agree to our terms and conditions.

Apply with Customer

IMPORTANT: Before applying for this role, please make sure you have the right to work in the country where the role is based. Unless it clearly stipulates within in the job advert above that the hiring company is looking to or able to sponsor applicants it is deemed that the hiring employer will only consider applications from those able to comply with and work in the country where the role is based.